Standard kontrakt
Medlemsbetingelser og GDPR
§1 Medlemskab
Dit medlemskab er personligt og kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Ændringer i persondata som f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bankoplysninger mv. bedes du venligst oplyse til CrossFit Lageret via mail til mikael@crossfitlageret.dk.
Medlemskabet er bindende for begge parter indenfor den i kontrakten anførte periode. Erhvervede klip til personlig træning skal bruges indenfor 6 måneder fra købsdato. Herefter udløber det og vil ikke blive refunderet.
Ved oprettelse af Studiemedlemskab, gælder prisen indtil studiekortets udløb, dog højst 1 år.
Studiemedlemskab kan kun oprettes, hvis man ikke har haft et studiemedlemskab hos CrossFit Lageret inden for de sidste 6 måneder.
§2. Fremmøde
Ved fremmøde, skal du scanne QR koden ved døren, for at få adgang til centret.
§3. Betaling
Ved oprettelse af kontant medlemskab betaler du forud for hele aftaleperioden.
Ved oprettelse af et PBS-medlemskab/automatisk kortbetaling tilmeldes aftalen PBS/automatisk kortbetaling, og du betaler kontant for startgebyr og for perioden fra oprettelsen til første betaling via PBS/automatisk kortbetaling. Herefter bliver den månedlige ydelse automatisk trukket fra din konto i begyndelsen af hver kalendermåned. Der er et gebyr på 5 kr. ved trækning af kontingent.
Du er ansvarlig for at betaling sker rettidigt. Ikke rettidig betaling sidestilles med misligholdelse af kontrakten.
Du giver ved sin underskrift på nærværende kontrakt samtykke til at CrossFit Lageret opbevarer stamoplysninger.
Desuden giver du samtykke til, at der kan oprettes automatisk kortbetaling, dvs., at den månedlige betaling trækkes automatisk fra dit betalingskort. Såfremt kontrakten misligholdes ved eksempelvis manglende betaling, forbeholder CrossFit Lageret sig retten til at videregive dine personlige oplysninger til tredje part.
§4. For sen betaling
Betales den løbende ydelse ved et PBS medlemskab/automatisk kortbetaling ikke til den aftalte tid, udsendes en rykkerskrivelse til dig og der opkræves et rykkergebyr efter gældende takst pt. kr. 100,00.
Hvis du ikke betaler senest 10 hverdage efter den angivne forfaldsdato, forfalder alle ydelser for den resterende del af minimumsperioden til øjeblikkelig betaling. Dit medlemskort spærres indtil restancen er udlignet. Udelukkelsesperioden godskrives ikke af CrossFit Lageret.
§5. Varighed/Medlemskab
Ved PBS-aftale/automatisk kortbetaling er der tale om et løbende medlemskab, der fortsætter indtil det opsiges af en af parterne i henhold til stk. 6. Et kontantmedlemskab kan ikke opsiges, men slutter automatisk når den periode udløber, som der er betalt for. Uanset årsag gives der hverken hel eller delvis refusion af forudbetalte kontante medlemskaber.
Ved oprettelse af Studiemedlemskab, gælder prisen indtil studiekortets udløb.
§6. Opsigelse
Kontant/forudbetalt medlemskab kan ikke afbrydes i den aftalte periode.
Opsigelsesfrist for PBS/DIBS medlemskab er løbende måned + 1 måned. Ved opsigelse sende en e-mail til mikael@crossfitlageret.dk, hvor der kvitteres af en repræsentant for CrossFit Lageret på e-mail. Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt et medlemskab er opsagt, skal medlemmet kunne bevise, at der er sket en opsigelse med dato og kvittering fra centret.
Dato for opsigelsen er gældene fra det tidspunkt vi modtager din email.
§7. Ændringer i priser og medlemsvilkår
CrossFit Lageret forbeholder sig ret til prisændringer. Sådanne vil blive varslet ved opslag i centeret og via e-mail (til de medlemmer, der har oplyst e-mail adresse) senest 45 dage før prisændringerne træder i kraft.
§8. Træning og ophold i centret
CrossFit Lageret er vores allesammens sted. Hjælp os med at holde det pænt og rent. CrossFit Lageret er også røgfrit område, både inde og ude.
Al træning og ophold i CrossFit Lageret foregår på eget ansvar. Dette gælder såvel medlemmer som gæster, der opholder sig i CrossFit Lageret. Unge mellem 15 og 18 år samt umyndige må kun benytte CrossFit Lageret’s faciliteter, hvis CrossFit Lageret har modtaget en skriftlig tilladelse hertil fra pågældendes forældre eller værge. Børn under 15 år må ikke opholde sig i træningsområder uden en voksen.
Udstyr og faciliteter skal sprittes/børstes af og ryddes op efter træning.
§9. Misligholdelse af kontrakt
Både medlemmer og gæster forpligter sig til at overholde de fastsatte betingelser for ophold og benyttelse af redskaber mm., herunder overholdelse af ordensreglementet samt henvisninger fra personalet. Mangel på dette udgør en væsentlig misligholdelse af kontrakten. Såfremt et medlem optræder truende eller på anden måde generer andre medlemmer eller CrossFit Lageret’s ansatte, kan CrossFit Lageret uden varsel bortvise medlemmet, og medlemskabet ophører øjeblikkeligt. Dette gælder ligeledes ved grove overtrædelser af medlemsvilkårene, såsom f.eks. doping eller udlån af medlemskort.
§10. Ændringer i hold m.v.
CrossFit Lageret forbeholder sig ret til ændringer i åbningstider, holdplaner, holdtider, instruktører og udbud af hold med 2 ugers varsel ved opslag i CrossFit Lageret Community samt på www.crossfitlageret.dk. Desuden kan CrossFit Lageret samme dag aflyse hold eller ændre instruktør/holdtype samme dag senest 1 time før holdets planlagte start.
§11. Helbredstilstand og personskade
Al træning sker på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for at være i den helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos CrossFit Lageret. CrossFit Lageret tager ikke ansvar for personskader på et medlem som følge af ulykker, forkert træning eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger.
Der gives ikke garanti for vægttab.
§12. Bero periode
Det er altid muligt at sætte dit medlemskab i bero, dog højeste 4 uger.
§13. Værdigenstande
Det anbefales, at der ikke opbevares genstande af værdi i omklædningsrummene. CrossFit Lageret bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingskade, ej heller ved tyveri fra omklædningsrum.
§14. Personoplysninger/Informationer/Nyheder
Ved indmeldelsen giver du lov til at CrossFit Lageret må behandle og opbevare oplysninger om dig samt kontakte dig telefonisk, og løbende kan sende
§15. Personoplysninger/Informationer/Nyheder
Ved indmeldelsen giver du lov til at CrossFit Lageret må behandle og opbevare oplysninger om dig samt kontakte dig telefonisk, og løbende kan sende dig nyheder via e-mail og SMS.
CrossFit Lageret behandler dine personoplysninger, som navn, adresse, CPR-nummer og evt. andre personoplysninger i forbindelse med din tilmelding. CrossFit Lageret behandler oplysningerne for at kunne opfylde medlemsbetingelserne.
CrossFit Lageret opbevarer kun oplysningerne, så længe det er nødvendigt til opfyldelse af ovenstående formål.
Medlemmet kan på forlangende få indsigt i hvilke personoplysninger CrossFit Lageret behandler om medlemmet, ligesom medlemmet kan kræve oplysningerne berigtiget, gjort tilgængelige, slettet eller udleveret. Sletning kan ske 6 mdr. efter endt medlemskab og senest 1 år.
CrossFit Lageret forbeholder sig ret til at ændre og opdatere medlemsbetingelserne. Når dette sker, vil medlemskabet fortsætte på de ændrede betingelser.
§16. Hold og Open Gym
Når du skal træne i CrossFit Lageret – enten på hold eller på egen hånd i Open Gym, skal du booke en plads i CrossFit Lageret appen.
Det er ikke tilladt at træne uden en booking.
Har du spørgsmål til hvordan du booker, er du velkommen til at sende en mail på mikael@crossfitlageret.dk.
§17. Afbud til holdtræning
Har du brug for at melde afbud til et hold eller Open Gym skal det ske senest 2 timer før holdstart. Husk også at slette dig fra evt. venteliste indenfor samme frist, hvis du ikke længere ønsker at deltage på holdet. Afmelding til holdtræning kan ske på din CrossFit Lageret app. Glemmer du at melde afbud er gebyret ved PBS-kort/automatisk kortbetaling kr. 35, ved kontantkort mister du 1 dags træning.
Undlader du at betale gebyr ved for sent afbud, vil dit kort blive lukket indtil gebyret er betalt.
§18. Ved indmeldelse giver medlemmet CrossFit Lageret samtykke til opbevaring af data.
CrossFit Lageret har ved medlemsindmeldelse, samtykke fra medlemmet om at opbevare deres personfølsomme informationer, såfremt medlemmet skulle blive inaktiv ved udmeldelse. Medlemmet kan til enhver tid, bede CrossFit Lageret om at slette alt deres data, ved henvendelse i receptionen i åbningstiden.
§19. Vi samarbejder med anti doping danmark.
Du kan derfor blive indkaldt til doping kontrol.
- Brug af doping er forbudt for ansatte, medlemmer og brugere af trænings- og fitnesscentret. Den, der bruger dopingmidler, testes positiv, unddrager sig dopingkontrol eller undlader at afgive dopingprøve efter at være indkaldt hertil, kan sanktioneres efter § 8 i samarbejdsaftalen mellem Anti Doping Danmark (ADD) og centret.
- ADD kan på baggrund af samarbejdsaftale med trænings- og fitnesscentret til enhver tid foretage dopingkontrol af ansatte, medlemmer og brugere, der er til stede i trænings- og fitnesscentret. Denne udføres i overensstemmelse med godkendte WADA-metoder og ADD's til enhver til gældende procedure for dopingkontrol i trænings- og fitnesscentre.
- ADD videregiver oplysninger om resultatet af en dopingprøve eller anden overtrædelse af samarbejdsaftalens regler til trænings- og fitnesscentret og kan videregive oplysninger til ADD’s relevante samarbejdspartnere.
- Sanktioner har gentagelsesvirkning i 10 år fra afgørelsesdatoen jf. § 8, stk. 4 i samarbejdsaftalen mellem Anti Doping Danmark og trænings- og fitnesscentret.
- De til enhver tid gældende ”Rettigheder og pligter” for personer indkaldt til dopingkontrol fremgår af ADD's hjemmeside.
GDPR
CrossFit Lageret har som dataansvarlig brug for at behandle personoplysninger, når du melder dig ind i CrossFit Lageret.
Det er nødvendigt for CrossFit Lageret at behandle dine personoplysninger for, at vi kan oprette dig som medlem i vores system.
Hvor opbevarer vi dine oplysninger?
De oplysninger, som vi indsamler om dig, lagres hos Samarbejdspartner BookingBoard.
Bookingboard Aabenraavej 44 6100 Haderslev Danmark
BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER
Databeskyttelse har høj prioritet hos CrossFit Lageret. Vi har derfor udarbejdet en politik for, hvordan dine personlige oplysninger behandles og beskyttes.
Hvilke typer af personlige oplysninger anvender vi?
Vi anvender følgende kategorier inden for personlige oplysninger:
- Medlemsnummer
- Ordrenummer
- Navn
- Adresse
- Fødselsdato
- CPR-suffix, dog kun ved PBS-medlemskab
- Telefonnummer
- E-mailadresse
- Transaktionsbeløb og dato
- Træningshistorik
Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?
Vi opbevarer dine oplysninger i overensstemmelse med den danske regnskabslov. Herefter vil alle oplysninger blive slettet eller anonymiseret på en sådan måde, at oplysningerne ikke længere kan identificere dig.
Hvem er ansvarlig for dine personlige oplysninger?
CrossFit Lageret er ansvarlig for de personlige oplysninger, du giver os, og er ansvarlig for dine personlige oplysninger i henhold til gældende lov om databeskyttelse.
CrossFit Lageret Lægårdvej 91F 7500 Holstebro CVR: 38632337
Hvor opbevarer vi dine oplysninger?
De oplysninger, som vi indsamler om dig, lagres hos Samarbejdspartner Bookingboard.
Bookingboard
Aabenraavej 44
6100
Haderslev Danmark
Hvem har adgang til dine oplysninger?
Dine oplysninger benyttes kun af betroet personale hos CrossFit Lageret. CrossFit Lageret agerer som dataansvarlig for dine personlige oplysninger og anvender de personlige oplysninger på egne veje. Vi formidler, sælger eller udveksler aldrig dine personlige oplysninger til tredjepart med henblik på markedsføring uden for CrossFit Lageret. Personlige oplysninger, som videregives til tredjepart, anvendes kun til at betjene dig.
Under hver navngiven proces nedenfor kan du finde de enkelte kategorier af tredjeparter:
- Medlems- og træningsadministration: Bookingboard
- PBS-betalinger: NETS / betalingsservice
- Betalingskort transaktioner: DIBS
- Banktransaktioner: Vestjyskbank
Hvilket gyldigt retsgrundlag er der for anvendelse?
Ved hver specifik anvendelse af personlige oplysninger, som vi opbevarer om dig, vil vi informere dig om, hvorvidt indsamling af dine data er baseret på et lovmæssigt krav eller for at indgå et kontraktforhold, og om det er obligatorisk at oplyse dine personlige oplysninger og mulige konsekvenser, hvis du vælger det fra.
Hvad er dine rettigheder?
Retten til adgang:
Du har til enhver tid ret til at få oplyst, hvilke personlige oplysninger vi har registreret om dig. Kontakt CrossFit Lageret, så sender vi dine personlige oplysninger via e-mail.
Retten til at overføre data:
Når CrossFit Lageret anvender dine personlige oplysninger elektronisk, efter dit samtykke eller i henhold til en aftale, har du ret til at få sendt en kopi af dine data på en struktureret og almindelig måde samt i et maskinlæsbart format til enten dig eller anden part. Det gælder kun de personlige oplysninger, du har givet os.
Retten til at korrigere data:
Du har ret til at anmode om at få dine personlige oplysninger rettet, hvis de er ukorrekte, herunder ret til at gøre ufuldstændige oplysninger fyldestgørende. Enkelte personoplysninger kan du selv rette via dit medlemslogin på bookingboard.
Retten til at slette data:
Du har til enhver tid ret til at få slettet de personlige oplysninger, som CrossFit Lageret benytter, undtagen i følgende situationer:
- Du har en uafklaret sag hos kundeservice.
- Du har en åben bestilling, som endnu ikke er afsluttet.
- Du har et økonomisk mellemværende med CrossFit Lageret, uanset betalingsmåde.
- Hvis du har foretaget et køb, beholder vi dine personlige oplysninger i forbindelse med din transaktion af hensyn til bogføringsreglerne.
Din ret til at modsætte dig anvendelse baseret på legitime interesser:
Du har ret til at modsætte dig anvendelse af dine personlige oplysninger, der er baseret på CrossFit Lagerets retmæssige interesser. CrossFit Lageret fortsætter ikke med at anvende dine personlige oplysninger,